|
Søndag 18. september
kl.19.30,
Museet
for Religiøs Kunst

Camilla
Illeborg sopran
er
uddannet på konservatoriet i København og i Italien hos Sherman Lowe og
Mirella Freni. Hun har indtaget koncertsale og festivaler rundt om i Europa
og i Egypten
og har vundet en række priser i internationale sangkonkurrencer.
Leif
Greibe pianist
er uddannet på
konservatoriet i København hos professor
José Ribera. Han har givet talrige koncerter som
akkompagnatør og kammermusiker i Europa, Nordamerika
og Asien. Siden 1992 har han været operarepetitør på Det
Kongelige Teater.
Søndag
9. oktober kl.15.30,
Lemvig
Gymnasium
Trio
con Brio

Den fremtrædende danske
kammertrio, fik allerede i 2005 engagementer i 20 af USA’s vigtigste
koncertsale, inkl. Carnegie Hal i New York. Engagementerne var en del af en
prestigefyldt amerikansk pris, som trioen modtog og bærer det lange navn:
Kalichstein-Laredo-Robinson International Trio Awards, som hvert år
tildeles en ekstraordinært lovende klavertrio og også omfatter en
CD-indspilning. Trio con Brio udgøres af søstrene Soo-Jin Hong og
Soo-Kyung Hong og den danske pianist Jens Elvekjær
http://www.trioconbrio.dk/defaultdansk.htm
Torsdag
27. oktober kl.19.30,
Lemvig
Gymnasium

Spil-syng
dansk dagen
- markeres på fornemste vis
i samarbejde med flere foreninger. Der er tale om korsang, med
bl.a. uddrag af musicals, toner fra symfoniorkestret, optræden af
"gamle" Lemvigdrenge, fællessang og meget mere. En rigtig
familieaften, hvortil der er gratis adgang for alle.
Søndag
13. november kl.15.30,
Hotel
Lidenlund

Den
Danske Barytontrio
bestående af Helle Sørensen
(cello), Astrid Christensen (bratsch) og Lars Baunkilde (baryton og
wienerviolone). Den Danske Barytontrio har sammensat et varieret program med
skiftende instrumentbesætning, som det må have lydt på Esterházy Slot,
hvor Haydn opholdt sig det meste af sit liv. Den kendte radiovært og
foredragsholder Claus Johansen vil på sin underholdende facon lede os
igennem programmet og ind i Haydns og
hans samtids verden. Første del af koncerten er et rent Haydn program
bestående af trioer for baryton, bratsch og cello. I anden del af
programmet skifter Lars Baunkilde barytonen ud med en
Wienerviolone, og her spilles værker af bl.a. Michael Haydn (Joseph Haydns
ældre broder) og W.A. Mozart.
Søndag
20. november kl.15.30,
Lemvig Gymnasium

Ensemble
MidtVest’ Blæserkvintet.
Et familiearrangement, hvor
børn ifølge voksne og også unge mennesker har gratis adgang. Disse
sprudlende unge mennesker fra Ensemblet præsenterer et program af bl.a.
Beethoven og Carl Nielsen som de kalder Dansante Variationer.
|
|
Fredag 9. december kl.20.30,
Hotel Lidenlund,
Jazzkoncert

Jeppe Skovbakke
har denne aften sammensat en Jazzkvartet bestående af Jeppe på kontrabas,
Kresten Osgood på trommer, Mikkel Ploug på guitar og en person, som vi i
skrivende stund ikke kender navnet på, på klarinet. Jeppe er født og
opvokset i Lemvig, bor nu i København, og har turneret i store dele af
verden og optrådt med et utal af danske og udenlandske jazznavne, så
aftenen i selskab med denne kvartet bliver
sikkert en af de helt store oplevelser.
Bestyrelsen har i samråd med
Hotel Lidenlund arrangeret en buffet, som kan købes før koncerten i lighed
med tidligere år. Læs mere i dagspressen, når tiden nærmer sig.
Billetter kan forud købes i
Lemvig Boghandel for 100 kr. Gratis for medlemmer.
2012
Bemærk!! Lørdag, 14. januar,
kl. 15.30
Nytårskoncert
på Lemvig Gymnasium

med Storstrøms
Kammerensemble: Tom Nybye fra DR Symfoniorkester på slagtøj,
Mezzosopranen Andrea Pellegrini og
konferencier Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske rådgiver.
Et program for Lumbyes sande
venner, drømmere, romantikere, kontorfolk og folk med hang til the Beatles.
En koncert med musikalske stangspring, hvor der kommes vidt omkring: Kuhlaus
Ouverture til Elverhøj, Lumbyes Drømmebilleder og Champagnegalop,
Orientalsk Festmarch af Carl Nielsen, musik fra Dyrenes Karneval af
Saint-Saëns, Skøjteløbervals, Sleigh Ride, musik af Rossini, Strauss,
Brahms, Lenon/McCartney m.m.
Forsalg af billetter i Lemvig
Boghandel til 100 kr. Medlemmer har gratis adgang.
http://www.chamberplayers.dk
Søndag, 5. februar, kl.15.00,
Biohuset, Lemvig
Den
Ny Opera præsenterer MASKERADE. ……freden er forbi!

Usædvanlig frit efter Carl Nielsen og Ludvig Holberg.
EN FORESTILLING I SAMARBEJDE
MED TEATERKREDSEN.
Entre for medlemmer af Lemvig
Musikforening 50 kr. Ikke-medlemmer 75 kr.
Søndag,
18. marts, kl.15.30,
Lemvig
Gymnasium.
Judy
Hunskjær på trompet og
Thomas Trondhjem ved flyglet.

Disse to store kunstnere
vender for en stund tilbage til deres hjemby i et samspil, som betegnes helt
unikt. Judy har på det seneste været tilknyttet Randers Kammerorkester,
og har bl.a optrådt ved nytårskoncerter med
Kim Sjøgren. Thomas har optrådt i et væld af arrangementer med
forskellige kunstnere, udgivet CD’er og er underviser på
musikkonservatoriet.
Læs i øvrigt på vores
hjemmeside: www.lemvigmusikforening.dk, hvor der også er en omtale af
Musikturen til Hamburg i maj 2012.
Ved arrangementerne på gymnasiet, bortset fra
jazzkoncerter og nytårskoncerten, kan der købes kaffe/te med lidt sødt.
Ved jazzarrangementer og nytårskoncerten kan der
købes øl, vand og vin.
Orienter Jer i dagspressen vedr. den enkelte koncert,
der kan opstå ændringer i forhold
til dette program.
|