Bestyrelsen

Formand: Torben Mamsen
torbenmamsen@hotmail.com 

 

Næstformand: Jørgen Hune Bruntse
joergenhbruntse@gmail.com

 

Kasserer: Ejlif Nielsen
ejlif@nielsen.mail.dk

 

Sekretær: Kim Eriksen
kim.j.eriksen@icloud.com

 

Medlem: Morten Gudmund Hansen

mortengudmund@gmail.com


Suppleant: Inger Kleinstrup

inger@kleinstrup.dk

Suppleant: Jeanett Hammer
jeanett_hammer@hotmail.com

 

Besøg os på FaceBook

LM Bestyrelse og supl. 2026-27 22

Formandsberetning – Lemvig musikforening 2026

 

Kære medlemmer, musikvenner og samarbejdspartnere!

Det er en stor glæde at kunne aflægge beretning for året i Lemvig Musikforening.

Den første for mit vedkommende.

Vi skulle lige finde ben at stå på efter en stor udskiftning i bestyrelsen sidste år, hvor tre garvede og erfarne folk forlod os. Men vi tog arbejdstøjet på.

Vi mistede desværre Marie i efteråret 2025, som døde efter kort tids sygdom. Marie var i bestyrelsen siden sidste generalforsamling og var dedikeret til musik. Æret være hendes minde.

Vores forening bygger på en klar ambition: at bringe livekoncerter af høj kvalitet til vores område. Musik opleves stærkest, når den opstår i rummet mellem musikere og publikum – i det øjeblik hvor tonerne bliver levende, og hvor vi som lyttere deler en fælles oplevelse.

Netop derfor er det så vigtigt, at vi fortsat arbejder for at præsentere klassisk musik og beslægtede genrer her i vores lokalområde. Vi ønsker at give publikum adgang til koncerter på et højt kunstnerisk niveau – uden at man behøver rejse langt for at opleve dem.

Samtidig må vi også være ærlige omkring den tid, vi lever i. Klassisk musik står i dag over for en udfordring. Den fylder mindre i mange unges hverdag end tidligere. Musikforbruget er i høj grad flyttet over på streamingtjenester og sociale medier, og koncertoplevelsen konkurrerer med mange andre tilbud.

Det betyder dog ikke, at behovet for musik er blevet mindre. Tværtimod. Men det stiller krav til os som forening om fortsat at arbejde engageret for at gøre koncertoplevelsen nærværende, vedkommende og tilgængelig.

Her spiller lokale kulturforeninger som vores en helt afgørende rolle. Vi skaber rammerne for musikalske fællesskaber, hvor mennesker mødes om noget, der rækker ud over hverdagen. Når vi samles til koncert, er det ikke kun musikken, vi deler – det er også nærværet, samtalerne i pausen og følelsen af at være en del af et levende lokalt kulturliv.

I en tid hvor meget foregår digitalt og individuelt, har den fælles live-oplevelse måske større værdi end nogensinde før. Musik kan samle mennesker på tværs af generationer og baggrunde, og netop derfor er det vigtigt, at vi fortsat holder fast i at skabe disse rum for oplevelse og fordybelse.

Derfor er Lemvig Musikforenings arbejde ikke kun et spørgsmål om koncerter – det er også et bidrag til det kulturelle liv og fællesskabet i vores område.

I løbet af året har vi haft fornøjelsen af at præsentere en række koncerter med dygtige musikere, der hver især har bidraget med store musikalske oplevelser.

Publikum har igen i år mødt flot op til koncerterne, og vi oplever generelt stor opbakning til vores arrangementer. Det er noget, vi i bestyrelsen sætter stor pris på (og musikerne), for uden et engageret publikum ville foreningens arbejde ikke give mening.

Nogle gennemskuede hurtigt at 40 års jubilaren Emil Gryesten var et tilbagevende indslag. Han bragte mange spændende kammermusikere med sig til Lemvig, og sluttede af med solokoncert.

 

Hermed koncerterne fra sæsonen 25/26:

7.september 2025 startede Emil Gryesten og Kumi Shimizu - klaver/violin

Vi åbnede sæsonen med to fantastiske musikere der virkelig klædte hinanden og fik det bedste frem i hinanden med et meget velvalgt program. Fint indslag at ekstranummeret lagde op til en hyldest af den afgående formand - Poul Anker Møller. Han har efterfølgende takket for denne rørende gestus.

5. oktober 2025 Trio Kontrast - klarinet/violin/klaver

Emil Gryesten havde her medtaget August Finkas, soloklarinet i Copenhagen Phil, og Morten Lyngs, violinist i Copenhagen Phil. De spillede værker af Bartok, Stravinsky, samt Mozart. De unge dygtige musikere leverede en flot koncert.

26. oktober 2025 Ensemble MidtVest ”Tegn fra døden”

EMV laver gerne tema-koncerter. Denne af slagsen var meget varieret og viste hvor virtuose ensemblets musikere er.

4. januar 2026 NYTÅRSKONCERT

Operettekompagniet var tilbage igen efter en del år på pause. Stor besætning med 3 musikere og 4 sangsolister. Et afbud fra Jonathan Koppel gjorde at Bo Kristian Jensen måtte træde til. De spillede i vanlig stil et bredt repertoire fra operette, opera og musicalverdenen. Det var en festlig og munter aften, hvor specielt de to kvindelige sangere gjorde sig bemærket med deres smukke stemmer.

15. marts 2026 Emil Gryesten og Hedvig Haugerud

Den norske sopran Hedvig Haugerud og pianisten Emil Gryesten opførte et program med nordiske og tyske romantiske sange af Richard Strauss, Edvard Grieg og Jean Sibelius. Det var smukt og nærværende og intimt. Norske Hedvig Haugerud udtalte efter koncerten, at det havde været en speciel og positiv oplevelse at være så tæt på publikum, at man kunne se deres nik/drej med hovedet og ansigtsudtryk.

Alle gik hjem med en fornemmelse af at have oplevet noget meget stort ved mødet med denne gryende verdensstjerne.

 

19. april 2026 kl 15.30 Svinget 5, Nr. Nissum Emil Gryesten Solokoncert

Temakoncert om ”Klaverets Århundrede” - 1800-tallet - fra Beethoven til Debussy. Emil tryllebandt igen publikum med sit overbevisende og virtuose spil. Vi glædede os over, at så mange var fulgt med til Nr Nissum og hørte det nye flygel i Musik og kulturhuset.

Samarbejde og støtte

En musikforening kan ikke fungere alene. Derfor vil jeg gerne rette en stor tak til de samarbejdspartnere og fonde, som støtter vores arbejde og gør det muligt at gennemføre koncerterne. Lemvig kommune og Statens kunstfond er trofaste bidragydere. Men også lokale sponsorer er vigtige.

Også tak til de lokale samarbejdspartnere, som hjælper med rammerne omkring arrangementerne. Vores samarbejde med Lemvig Gymnasium og pedellerne er forbilledligt, hjælpen og rammerne gør det hele lidt lettere. Tak for det. Jazz på hotellet er nærmest blevet en tradition, og både musikere og publikum er glade for rammerne. Samarbejdet og fordeling af opgaverne fungerer fint.

Tak til frivillige og bestyrelse

Jeg vil også gerne rette en stor tak til bestyrelsen for et godt samarbejde gennem året. Der ligger mange timers frivilligt arbejde bag planlægning af koncerter, kontakt til musikere, praktiske opgaver og alt det andet, der får arrangementerne til at fungere.

Derudover en tak til ”påhæng”, der hjælper ved koncerterne – med billetsalg, modtagelse af publikum og de mange praktiske opgaver før og efter arrangementerne.

 

Fremtiden

Når vi ser frem mod den kommende sæson, er ambitionen den samme: at fortsætte med at tilbyde koncerter af høj kunstnerisk kvalitet og samtidig arbejde for at udvikle og styrke musiklivet i vores lokalområde.

Jeg tror at det er vigtigt at tale om kultur som en investering og ikke en udgift. En investering i livskvalitet og fællesskab. Men også en investering i Lemvigs fremtid hvor temaer som bosætning ofte er i spil. Et sted hvor der er liv, oplevelser og kulturelle tilbud vil man ofte kigge på som tilflytter.

Et nyt spændende program ligger parat til sæsonen 26/27, og nye samarbejder venter. Bl.a med Harboøre kirke, Oslo Strygerkvartet og et feriebarn som lånte gymnasiets flygel for år tilbage.

Vi håber også fremover at kunne tiltrække både nye publikummer og fortsat have den trofaste opbakning fra vores medlemmer.

For selv i en tid med mange tilbud og stor konkurrence om opmærksomheden, er der stadig noget helt særligt ved at samles om musik. Den levende koncertoplevelse kan noget, som ikke kan erstattes.

Og netop derfor giver arbejdet i Lemvig Musikforening fortsat mening.

Tak for opbakningen gennem året.

Torben Mamsen

20170225_190228970_iOS